Hvordan jeg blev ejer af en Ford A
I sommeren 2003 benyttede jeg lejligheden til at kontakte et medlem af Dansk Ford A klub, som havde arrangeret et veteranløb på Amager. Jeg fik oplyst, at deltagerne ville samles en morgenstund på Ugandavej, så jeg troppede op og fik tilbuddet om at køre med i et af de gamle prægtige køretøjer. Det var en stor oplevelse, og var jeg ikke allerede smittet af "Ford A virus", så blev jeg det ganske sikkert den dag.
I slutningen af året blev jeg tilbudt en Ford A årgang 1931 som netop var færdigrestaureret. Efter nogen betænkningstid og gentagne målinger af garageporten, slog jeg til og købte køretøjet. I begyndelsen af januar måned 2004 fik jeg leveret køretøjet ved hjælp af en autotransport, - Ford A' en skulle jo nødig udsættes for salt. En aften drejede jeg på tændingen, satte tændingsindstillingen på lav og trykkede på starteren, og jo - den startede! - Hvilken herlig fornemmelse.
Efter at have fjerne et greb på garageporten kunne den gamle Ford netop lige komme under porten og ind i garagen.
Nu var det så bare med at få bestilt nogle tidstypiske nummerplader til bilen.
I blandt de papirer jeg havde fået med lå den originale registreringsattest. Så var det hen på motorkontoret og få dem bestilt, idet bilen var blevet synet inden jeg fik den leveret. I midten af februar kunne jeg sætte "de gamle plader" på - og hvilket herligt syn:
Nu var det så bare med at få bestilt nogle tidstypiske nummerplader til bilen.
I blandt de papirer jeg havde fået med lå den originale registreringsattest. Så var det hen på motorkontoret og få dem bestilt, idet bilen var blevet synet inden jeg fik den leveret. I midten af februar kunne jeg sætte "de gamle plader" på - og hvilket herligt syn:
